fracture
noun
/ˈfɹæk.tjə/
,
/ˈfɹæk.t͡ʃə/
,
/ˈfɹæk.t͡ʃɚ/
|
- An instance of breaking, a place where something has broken.
|
brud,
fraktur
|
fracture
verb
/ˈfɹæk.tjə/
,
/ˈfɹæk.t͡ʃə/
,
/ˈfɹæk.t͡ʃɚ/
|
- (ambitransitive) To break, or cause something to break.
|
brække,
sprænge,
sprænges
|