disruption – English–Nederlands translations
🇬🇧 en nl 🇳🇱
disruption noun
/dɪsˈɹʌpʃən/
,
/dɪzˈɹʊpʃən/
,
/dɪzˈɹʌpʃən/
|
|
|---|---|
|
onderbreking, ontregeling |
|
wanorde |
disrupt verb
/dɪsˈɹʌpt/
,
/dɪzˈɹʊpt/
,
/dɪzˈɹʌpt/
|
|
|---|---|
| verstoren, hinderen, onderbreken | |
disrupter noun |
|
|---|---|
|
agitator |
disruptive adjective
/dɪsˈɹʌptɪv/
,
/dɪzˈɹʊptɪv/
,
/dɪzˈɹʌptɪv/
|
|
|---|---|
|
onrustwekkend, storend |
Wiktionary Links
- English: disruption